Log på webshoppen

Vores historie

Fra kusk til direktør

I 1978 startede Poul Larsen, direktør for HKI Ost, hos Enigheden, hvor han arbejdede som kusk på de store mælkebiler. Efter et par år fik Poul sin egen rute på en ‘detailvogn’, hvor man som små selvstændige enheder servicerede firmaer, børnehaver og restauranter – primært med mælk, fløde og smør. I 1984 opgav Mejeriet ruterne, og Poul valgte at starte som selvstændig og overtage en af ruterne. Poul byggede sit nye firma op med fokus på mælkeleverancer til kantiner, restauranter og institutioner.

Voksende samarbejde

I 1996 slog Poul sig sammen med HKI (Hovedstadens kantine og institutionsservice), som på det tidspunkt var ejet af Kløvermælk. I 1999 fusionerede Kløvermælk og Danmælk. Fokus var stadig mælk, fløde og smør. HKI begyndte at handle med flere mejerier, og var den første grossist på Sjælland som præsenterede Naturmælk. Senere fulgte Grambo-Gård, Borup, Thise og Øllingegård. I 2003 solgte Poul en del af virksomheden til det Dagrofa ejede Ovic, der senere blev til Catering Engros efter endnu en fusion – denne gang med Flensted Catering. Herefter gik udviklingen stærkt, og ost blev lidt efter lidt den vigtigste del af sortimentet. Det betyder, at HKI Ost i dag repræsenterer den bredeste viden inden for ost og specielle mejeriprodukter. HKI Ost er i dag en del af FoodService Danmark.

 

Se vores profilbrochure

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk