Log på webshoppen

Sondrup Gårdmejeri: Gedegouda

Sondrup Gårdmejeri er en del af landbruget Øko Ged og Grønt og ejes af Edward og Alida. Landbruget har været økologisk siden 1993. Edward og Alida kom fra Holland til Danmark i 1997 og har boet på gården siden 1998. På gården er der 140 malkegeder og 150 unggeder. Gedemælken bruger de til at lave gedegouda, en fast ost lavet efter gode, gammeldags hollandske håndværksprincipper. Osten smager af det, geden spiser. Om sommeren bliver gederne fodret med frisk græs, hø og korn. Gederne giver ikke store mængder mælk, men de giver mælk med en mere aromatisk smag. Urter som f.eks. mælkebøtter, tidsler, skræppe og cikorie giver hver især karakter til mælken, og dermed osten. Gedegouda er en rund, fast ost med en blid gedesmag. Ægteparret laver osten naturel og med forskellige økologiske urter. Osten ændrer smag og konsistens, når den bliver lagret. Som ung er den cremet med en blid smag. Som lagret får den en mere karakteristisk smag og bliver fast. Osten er lagret i op til to år, så der er altid et bredt udvalg.

Gedegouda med Bukkehornsfrø smager så man kommer til at tænke på fransk nougat, fyldig og rund.

Poul Larsen, HKI Ost

Mælk

Pasteuriseret, gedemælk

Region

Sondrup, Østjylland

Konsistens

Fast

Smag

Urter, sødt, god karakter

Seneste nyheder

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk