Thise: Bernstein Grubé
Thise Mejeri blev grundlagt i 1988 i et samarbejde mellem en mejerist og en mindre gruppe økologiske mælkeproducenter. I dag har Thise en stærk position på det danske marked, faktisk er de den største producent af økologisk ost og yoghurt. Bernstein Grubé er en nyhed til det allerede brede sortiment fra Thise Mejeri. ‘Bernstein’ betyder ‘rav’ på tysk, og ‘Grubé’ er ‘grube’. Bernstein er en Ravost, som modnes i Hjerm kalkgrube. Luftfugtigheden i gruben udvikler smagen markant anderledes end på mejeriet. Osten forbliver mere blød, da vandet ikke i samme grad fordamper, og smagen bliver dybere, mere markant og fyldig. Dette er en ost med en mission om at komme ud og op af gruben for at skabe glædesstunder ved spisebordet. Efter et halvt års udgravning, planering og støbning blev Hjerm Kalkgrube officielt indviet af Thise Mejeri i december 2013.
Bernstein Grubé er ikke nær så fransk, som navnet antyder – heller ikke i munden. Cremet, glat konsistens med en anelse knas og en kant som et kys fra flagermusene i Hjerm kalkmine.
Poul Larsen, HKI OstMælk
Pasteuriseret, komælk
Region
Thise, Nordvestlige Jylland
Konsistens
Halvblød
Smag
Markant, dyb, fyldig; sødlig eftersmag