Log på webshoppen

Roquefort

Denne vidunderlige, franske blåskimmelost er en af de ældst kendte oste. Det var den første franske ost, der fik kvalitetsbeskyttelsen “Appellation d’Origine” i år 1925. Blåskimmelen på Roquefort er meget speciel, fordi osten bliver lagret i de særligesåkaldte Combalou-grotter, som er fundet under landsbyen Roquefort. Der er forskellige grotter, hver med forskellig naturlig temperatur og fugtighed. Luften i grotterne fornyes gennem “fleurines”, naturlige klippespalter i jorden, som tillader luften at strømme til på den perfekte måde. Der er 11 producenter af Roquefort, og et af kravene til at man kan kalde sin ost Roquefort er, at osten er lagret i disse grotter. Flere af grotterne er åbne for turister, og det er absolut et besøg værd.

Legenden om Roquefort

En ung fårehyrde vogtede sin fårebesætning nær Grotte du Combalou – en stor klippe, der dominerer landsbyen Roquefort-sur-Soulzon. Han var lige ved at spise sin “casse-croûte” (fransk madpakke med brød og friskost), da han lagde mærke til en smuk ung dame i det fjerne. Fascineret, forlod han sine får og madpakke i den kølige, fugtige grotte, og forsøgte
at følge hende. Desværre fandt hyrden aldrig kvinden og vendte skuffet tilbage til sine får. Måneder senere fandt han igen sin madpakke, som han havde skjult. Han blev overrasket over at se, at ostemaden var blevet blå, men han var sulten, og derfor spiste han den alligevel. Smagen var helt vidunderlig! Han fandt ikke den smukke dame, men i stedet ved et uheld skabte han den lækre ost. Således blev Roquefort til.

Den gode Roquefort eksploder i munden og smelter lynhurtigt væk, kun en behagelig og fyldig eftersmag efterlader indtrykket af et mirakel.

Poul Larsen, HKI Ost

Mælk

Råmælk, Lacaune-får

Region

Roquefort-sur-Soulzon, sydlige Frankrig

Udseende

Blå/grøn/grå farve, blå og/eller grønne striber

Konsistens

Halv blød

Smag

Skarp, pikant, salt

Prøv den lækre Roquefort!

Find den på Catering Engros' webshop.

Køb Roquefort  

Seneste nyheder