Naturmælk: Lagret Høost
Inspirationen til ost har Naturmælks leverandører fået fra Alperne, hvor meget hø lufttørres, inden det kommer hjem til gården og gemmes til vinterfodring. Osten er fremstillet af mælk fra køer, der ikke får ensilage men tørret græs og urter som grøntfoder vinteren igennem. Hvis kørene skulle vælge, ville de vælge hø, da de instinktivt går efter den føde, der er sundest for dem. Den sundeste mælk produceres derfor netop, når køerne kommer ud på græs om foråret, hvor de spiser de sundeste urter først. Det gælder også i stalden, når de får hø. I Naturmælks Høost kan man smage den sunde mad, køerne spiser, og den helt unikke mælk osten er lavet på. Høosten vandt i 2007 Mejeribrugets Gourmetpris men blev først lanceret i detailhandel i 2009.
Den ekstra lagrede udgave af Høost kan kun købes i HKI Ost og i butikken hos Naturmælk. I 2011 begyndte HKI Ost at få lagt lidt ost til side hver uge, og derfor har vi i dag Høost i normal 9 mdr. lagring samt i dobbelt lagring; 18 mdr. Den lagrede version af osten her fremtræder mere tør, og krystalliseringen bliver mere tydelig – en rigtig dansk delikatesse ost.
Når en overraskelse ikke kommer alene. Det er en fryd at mærke konsistens og kende smagen af noget unikt. Masser af knas, sødme og fylde – den lange lagring får det bedste frem.
Poul Larsen, HKI OstMælk
Pasteuriseret, komælk
Region
Tinglev, Sønderjylland
Konsistens
Hård
Smag
Urter, nøddeagtig, sød