Log på webshoppen

Mundgodt med ost

Prøv disse lækre opskrifter med delikate oste. Her er bl.a. en opskrift på Caprese med burrata fra Stefan Nordahl-Pedersen fra HKI Ost.

Velbekomme!

Mundgodt med ost

Gedefriskost med kerneknækbrød

Kerneknækbrød

1 dl sesamfrø • 1 dl hørfrø • 1 dl solsikkekerner • 1 dl græskarkerner • 1 dl mel • 1 dl vand • ½ dl olie • 1 tsk. salt • 1 tsk. bagepulver

Alle ingredienser røres godt sammen. Rulles ud mellem 2 stykker bagepapir. Bages gyldent ved 180°C. Kan med fordel ”skæres” før bagning, så det er nemt at brække i pæne stykker.

 

Gedefriskost

Kirks gedefriskost naturel anrettes på en tallerken. Her er der brugt umodne pærer, stikkelsbær og bronzefennikel. Server med hjemmebagt kerneknækbrød.

Denne anretning er lavet med Kirks økologiske gedefriskost fra Søvind Mejeri. Det er en af HKI Osts mest populære friskoste.

Mundgodt med ost

Små brød med Høost

20-24 stk.

2,5 dl mælk • 125 g smør • 1 tsk. salt • 2 tsk. sukker • 1 spsk. olie • 150 g Høost • 5 dl tapioka-mel

Mælk, smør og salt koges op. Alle ingredienser blendes til en ensartet dej (tjek, at melet er opløst). Dejen skal være lidt tyndere end pandekagedej. Sprøjt dejen i minimuffinsforme. Fyld ¾ del op. Bages i ovnen ved ca. 180°C i 20 min. Løsnes forsigtigt fra formen efter afkøling, hvis de ikke slipper straks.

Brødene serveres lune med friskrevet Høost.

Så elegant kan ost serveres. Retten er en ravioli fra Restaurant Clou i København.

Mundgodt med ost

Caprese med burrata fra La Treccia

Til denne salat betyder kvaliteten af den enkelte råvare alt for smagen. Så prioriter råvarer, der er så gode, at de taler for sig selv.

Små blandede tomater • Rødløg • Burrata • Jomfruolivenolie, der ikke smager for kraftigt • Glace • Havsalt • Friskkværnet peber • Grønne urter

Halver tomaterne, og anret dem på et fad. Skær løget i skiver, og bland dem med tomaterne. Anret burrataen oven på tomaterne. Overhæld med olivenolie og glace. Krydr med havsalt og friskværnet peber.

Pynt af med friske grønne urter.

Prøv de lækre oste fra HKI Ost

Se ostene fra HKI Ost på Catering Engros' webshop

Køb HKI Ost  

Se seneste nyheder