Log på webshoppen

Julekonfekt med ost

Ost kan bruges i mange forskellige retter og i forskellige nuancer, dog er det ikke så tit, at man ser det ved julebordet. HKI Ost har udviklet en opskrift, hvor chokolade, blåskimmelost og marcipan kommer i samspil med hinanden. En perfekt julesnack til et godt glas portvin!

Osten, som vi bruger i denne opskrift, er Blå Grubé fra Thise Mejeri og er lagret i kalkgruben i Hjerm. Det er en økologisk blåskimmel, som vandt Gourmetprisen på International Food Contest i 2018. Osten er cremet og smørbar med en intens og lidt skarp smag, som dog afløses af en sødlig eftersmag. Den passer derfor perfekt sammen med marcipan og chokolade.

Ingredienser

200 g Dadler

200 g Marcipan

200 g Mørk Chokolade

100 g Blå Grubé øko

40 g Røget mandler

 

Sådan gør du

Marcipan og blåskimmel æltes sammen og kommes i en sprøjtepose.

Dadlerne udstenes og flækkes. Dadlerne fyldes med marcipan ”cremen” og stilles på køl i 1 times tid.

Dadlerne dyppes i den temp. chokolade og drysses med hakkede røget mandler.

Velbekomme!

Kalkgrube

Læs om Hjerm Kalkgrube på Thise Mejeris hjemmeside

Klik her

Blå Grubé

Find blåskimmelosten på webshoppen her

Køb her

Seneste nyheder

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk