Laktosefri?

Du kender sikkert én, der ikke tåler laktose eller én, der har valgt at leve et liv uden. Men hvad er laktose, og hvorfor er nogle laktoseintolerante? Og hvad siger lovgivningen omkring mærkning med laktose?

Laktose er mælkens naturlige sukkerstof, og er med til at give mælken sin diskrete sødme. Op mod to procent af danskerne er laktoseintolerante, og tåler derfor ikke dette mælkesukker. Hvis man derimod er mælkeallergiker, tåler man ikke mælkens proteiner.

Under fremstillingen af de fleste mejeriprodukter omsættes laktose af mælkesyrebakterier. Med andre ord fermenteres mælken, når de gavnlige bakterier optager laktosen og udskiller mælkesyre. Denne forvandling sker ved hjælp af bakteriernes enzym, laktase. Netop dette enzym har laktoseintolerante for lidt af i tarmen, hvilket gør, at laktosen ikke kan optages, og kan give maveproblemer.

Kun lidt laktose i ost!

Ost indeholder naturligt meget lidt laktose, da mælken har undergået en fermentering under ostningen. De fleste faste oste indeholder kun 0,3-0,5 gram laktose per 100 gram, hvorimod friskoste kan komme op på 5 gram laktose per 100 gram. De fleste laktoseintolerante kan derfor generelt godt spise faste oste. Mælk og yoghurt har derimod et langt højere indhold af laktose og må gennemgå en filtrering og tilsættes laktase for at fraspalte laktosen.

I EU’s Mærkningsjungle findes der endnu ikke fælles regler for mærkning med laktose. I Danmark har fødevarestyrelsen angivet vejledende grænseværdier: ”Laktosefri” maks. 0,01 gram laktose per 100 gram og ”lavt indhold af laktose” maks. 1 gram laktose per 100 gram. Grænseværdier gælder også i resten af Norden, men fx i Tyskland kan en vare som skulle mærkes ”lavt indhold af laktose” i Danmark mærkes som ”laktosefri”. Det vil sige, reglerne er strammere i Danmark.